Disse skønheds-apps bør du kende

Der findes en masse forskellige apps, som du kan anvende, hvis du vil gøre dit liv lettere — også hvad angår skønhedsprodukter, makeup og andre skønhedsrelaterede ting. Vi har haft et par under luppen, så du ikke selv skal kæmpe med at finde de gode selv.

Føler du dig nogensinde fantasiløs, når du skal lægge makeup? Eller har du brug for at vide, om der er farlig kemi i de skønhedsprodukter, du anvender, når du skal gøre dig klar til weekendens fester? Så får du her et par gode råd til skønheds-apps, som du med fordel kan hente, hvis du vil have uvurderlige tips og tricks, som du kan anvende i forbindelse med din skønhedspleje. Det eneste, det kræver, er, at du har en smartphone. Få bedste pris på din næste iPhone.

SkinBetter: Denne app kan du bruge til at diagnosticere din hud. Den er især nyttig, hvis du ofte har døjet med uren hud eller andre hudproblemer. Den fungerer ved, at du tager et billede af din hud, hvorefter du den analyserer denne og til sidst stiller en diagnose, som du kan bruge til at finde ud af, hvordan du løser dine hudproblemer.

Makeup Genius: Brug denne app, når du vil finde ud af, om en bestemt form for makeup, læbestift eller et andet makeup-produkt fra L’Oreal ser ud på dig, inden du køber det. Du bruger kameraet i din telefon til at scanne dit ansigt, hvorefter appen kan påføre de makeup-produkter, du ønsker. Og det bedste er, at det faktisk fungerer rigtig godt.

 

Hair Color: Denne app kan du bruge, hvis du bestemmer dig for, at du vil have en ny hårfarve, men ikke helt ved hvilken der vil klæde dig. Her er det heldigt, at du kan få en app som Hair Color. Den fungerer lidt på samme måde som Makeup Genius, hvor du kan teste hårfarven, så du ved, hvilken farve du gerne vil have, inden du farver det.