Kapitel 1: En Bustur Starter
Birthe havde altid været glad for at rejse, men som person med cøliaki vidste hun, at det krævede lidt ekstra forberedelse. Da hun meldte sig til en bustur med sin lokale forening, var hun spændt, men også en smule nervøs. Ville der være mad, hun kunne spise? Skulle hun forklare sin sygdom igen og igen? For at være på den sikre side pakkede hun en madpakke fyldt med glutenfri lækkerier: hjemmebagte boller, et par skiver franskbrød, småkager og endda en brownie til dessert.
Kapitel 2: Afsted På Eventyr
Da bussen endelig rullede afsted fra parkeringspladsen, fandt Birthe sin plads og gjorde sig klar til en hyggelig dag. Ved siden af hende sad en venlig dame, der hurtigt begyndte at småsnakke. “Har du også madpakke med?” spurgte hun, da Birthe begyndte at tage sin mad frem.
“Ja, jeg har cøliaki, så jeg kan ikke spise gluten,” forklarede Birthe.
Damen nikkede forstående. “Min niece har det samme. Det må være besværligt nogle gange?”
Birthe smilede. “Det kræver lidt ekstra planlægning, men jeg har vænnet mig til det.”
Kapitel 3: Frokostpausen
Efter nogle timers kørsel stoppede bussen ved en rasteplads, hvor de fleste passagerer styrtede hen til kiosken for at købe frokost. Birthe satte sig ved et bord og pakkede sin glutenfri madpakke ud. Hun havde glædet sig til sine hjemmebagte boller med ost og skinke.
Snart begyndte de andre at komme tilbage med deres mad. En ældre herre satte sig ved siden af hende med en fransk hotdog i hånden. “Er du sikker på, du ikke vil have en af dem her? De ser altså gode ud!” sagde han med et grin.
Birthe lo. “De ser lækre ud, men jeg kan ikke tåle dem. Min madpakke er lige så god!”
Manden nikkede og tog en stor bid af sin hotdog, mens Birthe nød sine egne medbragte lækkerier.
Kapitel 4: Kage og Snak
Efter frokost gik turen videre, og nogle af passagererne havde købt søde sager fra kiosken. Der blev delt trøfler og træstammer rundt i bussen, og duften af nybagte småkager fyldte luften. Birthe måtte takke nej hver gang, men hun var forberedt – hun tog sin egen hjemmebagte brownie frem og nød den langsomt, mens hun lyttede til samtalerne omkring hende.
Damen ved siden af hende bemærkede hendes brownie. “Den ser lækker ud! Er den også glutenfri?”
Birthe nikkede. “Ja, jeg bager selv det meste af mit bagværk. Det smager mindst lige så godt som almindelige kager.”
Damen så imponeret ud. “Sådan en ville jeg gerne smage engang!”
Kapitel 5: Eftermiddagskaffe
Bussen gjorde endnu et stop om eftermiddagen ved en hyggelig kro, hvor de fleste gik ind for at få kaffe og en kage. Birthe vidste, at der sjældent var noget glutenfrit at købe, så hun havde taget en pose kammerjunkere med hjemmefra, som hun kunne nyde til sin kaffe.
Da hun satte sig med sin kop, kom en venlig tjener hen til hende. “Vi har faktisk en glutenfri kage på menuen i dag – en chokoladekage uden mel. Vil du prøve?”
Birthe blev overrasket og glad. “Ja, meget gerne!”
Da hun tog den første bid, smagte den himmelsk. Hun nød virkelig, når hun fandt steder, der tog hensyn til folk med fødevareallergier.
Kapitel 6: Hjemad Med Gode Minder
Da bussen begyndte at køre hjemad, følte Birthe sig mæt og tilfreds. Selvom hun ikke havde kunnet spise det samme som de andre, havde hun nydt turen fuldt ud. Hun havde haft gode samtaler, oplevet nye steder og ikke mindst lært, at hendes medbragte mad var lige så lækker som alt det, de andre spiste.
Hun lænede sig tilbage i sædet og smilede. Cøliaki behøvede ikke at være en hindring – man skulle bare være forberedt. Og med en god madpakke og det rette mindset kunne enhver bustur blive en dejlig oplevelse.